Den engelske læge Dr. Edward Bach
(1886-1936) skabte det unikke system Bachs blomsterremedier.
Han startede sin lægekarriere med forskning i behandlingsmetoder, der indebar mindst mulig risiko og gener for patienterne.
Hans vej gik gennem traditionel lægevidenskab over homøopatien, til han nåede sit endelige mål: En naturlig metode uden bivirkninger.
Dr. Bach havde en meget veludviklet intuition og fulgte sin indre vejledning i søgen efter remedierne. Han gennemtravede det meste af Wales og Sydengland for at finde de rigtige blomster. De 38 blomster, som udgør det komplette system, blev ofte fundet ved, at Dr. Bach gennemlevede de negative tilstande, som blomsterne helbreder.
Så snart en ny blomst var fundet, og han havde fået lavet et udtræk af den, forsvandt hans symptomer som dug for solen.
Dr. Bachs sygdomsopfattelse
I følge Dr. Bach bliver vi syge, når vi ikke lever i overensstemmelse med vort indre. Han mente, at sygdom og mentale ubalancer er tegn på, at noget skal ændres, så vi kan leve som den, vi virkelig er.
I vor tid vil vi kunne sammenligne Dr. Bachs teori med de nyere teorier om, at stress kan fremkalde sygdom.
Der findes ét remedie til hver eneste tænkelige følelse, et ‘normalt’ menneske måtte have.
Dr. Bach anså vores negative tilstande, såsom vrede, bitterhed, usikkerhed, ængstelse m.m. som de egentlige årsager til sygdom (med enkelte undtagelser).
Derfor brugte han blomsterremedierne, der kan genoprette os følelsemæssigt, til både behandling og forebyggelse af sygdomme.
Bemærk.
Bachterapeuter arbejder ikke med fysiske eller psykiske sygdomme, udelukkende med det normale følelsesregister.
Dr. Bach har udtalt, at remedierne er ‘blomster af en højere orden’, og at de repræsenterer forskellige ‘sjælskvaliteter’. F.eks. giver remediet Abeblomst kvaliteten ‘mod’ til den, der frygter. Remedierne sætter os i kontakt med de iboende kvaliteter, som vi er kommet væk fra.
Man kan sige det på en mere dagligdags måde: At de giver os et positivt “brusebad”, så vi kommer til at føle og tænke mere positivt.